Skab bedre samarbejde med teambuilding

Teambuilding kan bruges til mange ting, og en af dem er som et perfekt startskud efter en lang corona-nedlukning. Efter en tid hvor mange ting har skullet laves online og situationen har været usikker i mange virksomheder, kan det være godt at starte op igen med at sætte en fælles kurs form fremtiden. Dette er teambuilding oplagt til.

Sammen med vores samarbejdspartnere kan vi tilbyde fantastiske events i mange afskygninger for dig og dine medarbejdere. Vi har de perfekte rammer til en aften, dag eller hel weekend med lige det indhold, du drømmer om.

Vi tager en snak om dine ønsker og drømme til et arrangement, der for alvor kan sparke gang i din virksomhed og sende jer afsted mod nye højder.

Aktivitet og bevægelse gør dig klar i hovedet

Når du skal præstere mentalt, er det et plus at have været fysisk aktiv, umiddelbart før man skal præstere. Studier peger blandt andet på, at man lærer bedre, hvis man er fysisk aktiv inden læringsaktiviteten, og at man husker den bedre, hvis man er aktiv bagefter.

Meget teambuilding indebærer en vis fysisk aktivitet, så det er en god indledning til et møde eller en konference. Det gør deltagerne skarpe i hovedet, så alle kan præstere optimalt. Og så kan man få rystet mødedeltagerne godt sammen på forhånd, så stemningen er helt i top, når I indtager mødelokalet.

Teambuilding behøver ikke blive kombineret med et klassisk møde. En dag med sjove og udfordrende timer med kollegerne kan være et holdepunkt for teamet, som kan øge sammenholdet og effektiviteten, når de kommer tilbage på arbejdspladsen.

Du får mest ud af teambuilding, når du vælger et forløb eller aktiviteter, som passer til det, du gerne vil opnå. Derfor tager vi altid en god snak sammen om dine ønsker på forhånd – det sikrer dig det største udbytte af dagen.

Erfarne samarbejdspartnere

Når teambuilding er en del af dit arrangement hos Montra Hotels, er det Fieldmore Kurser og Events eller Tikiøb Event for Sabro Kros vedkommende, der står for teambuilding.
Vi har valgt at samarbejde med disse udbydere, fordi de har en bred erfaring med teambuilding og events, der kan ryste medarbejderne sammen.

Sammen med disse samarbejdspartnere kan vi tilbyde events som cocktail class, hvor I lærer at lave lækre cocktails, drone racing, hvor I konkurrerer med droner, eller klassiske samarbejdsøvelser og konkurrencer.

På Montra Hotels har du mange muligheder for teambuilding og du kan kombinere det med alle de muligheder, vores 4 hoteller har at byde på.