Green Key certificering

Montra Hotels

Den vigtige ekstra indsats for miljøet

Montra Hotels har i mange år haft fokus på at tænke og handle grønt, og det har givet den prestigefyldte Green Key certificering til alle 4 hoteller.

Green Key er turismens internationale miljømærke, der kun gives til turistvirksomheder, som gør en ekstra indsats for at beskytte miljøet.

Som Green Key virksomhed skal Montra Hotels fire 4-stjernede hoteller leve op til mange konkrete og relevante miljøkrav, som sikres ved en omfattende godkendelsesprocedure og ved løbende kontrol.

Når du booker et ophold eller konference hos os, er du sikker på, at vi gør en ekstra indsats for at spare på vand og energi, at der er fokus på økologisk mad, og at vi rengør med miljømærkede rengøringsprodukter.

Du kan læse mere om Green Key på green-key.dk

Greenkey

Hele vejen rundt

For at leve op til kravene fra Green Key, skal der sættes ind på tværs af hele organisationen. Der er en række områder, som indeholder en række krav og muligheder for forbedring, hvor vi har sat ind for at mindske vores aftryk på miljøet. Det har betydet mere energieffektive og grønne hoteller.

Områderne fra Green Key, hvor vi har arbejdet med forbedringer af vores arbejdsgange, indkøb, politikker mm. er:

  • Miljøledelse
    Der arbejdes målrettet og strategisk med miljøet
  • Personaleinddragelse
    Personalet tages med i processen
  • Gæsteinformation
    Hotelgæster skal have tydelig information om miljøarbejdet og Green Key
  • Vand
    Der fokuseres på mindskelse af vandspild på værelser, i køkkenet mv.
  • Vask og rengøring
    Der fokuseres på mindskelse af forbruget af rengøringsmidler, og der bruges miljømærkede produkter
  • Affald
    Affald sorteres og minimeres i vidt omfang
  • Energi
    Der sættes ind for at mindske energiforbruget samt at bruge vedvarende energi
  • Fødevarer
    Der skiftes mod økologiske fødevarer og sættes ind mod madspild
  • Indeklima
    Rygeloven følges og ændringer i bygninger eller indretning tager hensyn til miljøet
  • Udearealer
    Pasningen af udearealer sker med hensyn til miljøet
  • Grønne aktiviteter
    Information til gæster om aktiviteter med en grøn profil
  • Administration
    Miljøtiltag gælder også for hotellets administration og ikke kun i driften
  • CSR
    Fokus på politiker, der støtter den grønne profil

Oprindeligt var Green Key fokuseret på 12 områder, men der er kommet et 13. område med, som handler om CSR.

Se vores certifikater

Vi er stolte over, at alle vores hoteller har fået Green Key-certificeringen, og du kan se hvert hotels certifikat herunder. Det er et bevis på, at du har truffet et mere ansvarligt valg, hver gang du vælger et af vores hoteller.