Vi tilbyder opladning af elbiler via E.ON på Montra Hotels
Som gæst hos Montra Hotels har du mulighed for at lade din elbil, mens du deltager i konferencer, spiser eller overnatter på vores hoteller. Ved vores hoteller i Odder, Hanstholm og Hirtshals er der opsat E.ON ladestandere, som du frit kan afbenytte mod betaling direkte til E.ON. Inden længe kan du også oplade via E.ON ved vores hotel i Sabro.
Vi tror og håber på, at flere og flere fremover vil vælge elbilen. Derfor er vi glade for, at E.ON allerede har opsat ladestandere ved tre ud af fire af vores hoteller, så vi kan give dig mulighed for at oplade elbilen, når du besøger os. Vi oplever også mange udenlandske kunder, der tager elbilen på ferie i Danmark, og her bliver vores hoteller med opladningsmuligheder et oplagt valg. Det er dog ikke muligt at reservere plads til opladning af din elbil.
E.ON er ansvarlig for håndtering, service og vedligehold af ladestanderne, så hvis du oplever udfordringer, skal du tage direkte kontakt til E.ON.
Læs mere om, hvordan du lader og betaler til E.ON.