Nattevagt søges

Montra Odder Parkhotel

Smilende og struktureret nattevagt søges

Vil du være en vigtig del af vores gæsters oplevelse og sikre, at deres ophold på Montra Odder Parkhotel bliver uforglemmeligt?

Så er det dig, vi er på udkig efter! Vi søger nemlig en smilende og løsningsorienteret nattevagt med opstart snarest muligt. Du vil komme til at indgå i en fast vagtplan, hvor du vil arbejde hver 2. weekend primært fra kl. 22.00-07.00.

Som vores nattevagt vil du have en bred vifte af spændende ansvarsområder. Du vil være den første til at byde vores sent ankommende gæster velkommen og sørge for en gnidningsfri indtjekning. Din evne til at håndtere henvendelser og forespørgsler fra gæsterne vil være afgørende for at sikre, at de får en behagelig og problemfri oplevelse.

For at trives i rollen som nattevagt hos os skal du kunne træffe velovervejede beslutninger – også når der kræves akut handling. Samtidig er det vigtigt, at du har en struktureret tilgang til dine arbejdsopgaver, der sikrer, at du effektivt udfører dine arbejdsopgaver ud fra eventuelt relevante procedurer. Du skal være udadvendt, smilende og god til at kommunikere med gæster (eventuelt også gerne på andre sprog). Og så skal du selvfølgelig trives i at arbejde om natten.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • At tjekke hotellets gæster ind ved sen ankomst
  • Håndtering af henvendelser og forespørgsler fra gæster, f.eks. booke værelser
  • Passe og fylde baren op
  • Lettere rengøring
  • Aflåse hotellet
  • Klargøring af morgenmad
  • Diverse ad hoc opgave

Vi tilbyder:

  • Arbejdsplads bare 25 min. fra Aarhus C
  • Alsidig stilling med forskellige arbejdsopgaver
  • Løn efter kvalifikationer
  • Godt arbejdsmiljø med et fantastisk kollegaskab

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe til vores kollega Lotte på 8654 4744 , der har vagter eftermiddag/aften/nat. Vi gør opmærksom på, at du skal være fyldt 18 år for at varetage stillingen.

Er du den, vi søger?

Send din ansøgning til os på info@ophotel.dk (att: Lotte Rasmussen). Vi indkalder løbende til samtale og opfordrer derfor til at søge stillingen hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Montra Hotels

OPLEV VORES KONCERT- & EVENTKALENDER

Se, hvilke fantastiske musikoplevelser og berigende foredrag, du kan opleve hos os i den kommende tid! Som en del af en hotelfamilie på fire hoteller, er der rig mulighed for at få fantastiske oplevelser i det jyske.

God fornøjelse!

trustadvisor-winner

Vi er blandt gæsternes foretrukne hoteller

Montra Odder Parkhotel har fået en Travelers' Choice Award af Tripadvisor. Det betyder, at du kan tjekke ind på et af verdens 10% bedst bedømte hoteller hos os.