Blandt verdens bedst bedømte hoteller
Vi er utrolig stolte over at have fået Tripadvisors’ Travelers’ Choice Award 2022! Den flotte pris gives til de 10 procent bedst bedømte hoteller på hele siden, der dækker hoteller over hele kloden.
Prisen er et synligt bevis på, at vi altid lægger os i selen og gør vores ypperste for, at du som gæst får et behageligt ophold. Vi går gerne det ekstra skridt og nyder at byde vores gæster ”Velkommen hjem.”
Vi får gæster, som har mange forskellige behov, og vi sørger altid for et godt ophold. Alt fra forretningsfolk til glade feriegæster kan se frem til nogle gode timer eller dage hos os.
Det er anden gang, at vi modtager denne pris. Tripadvisors platform tæller mange tusinder af hoteller og millioner af brugere verden over, så det er stort for os, at vi er blandt de 10 procent bedste både i 2021 og 2022.
Vi er meget glade for de tilbagemeldinger, vi får fra vores gæster – både de mundtlige på hotellet, men også online på eksempelvis Tripadvisor.

Udpluk af glade anmeldelser
Fest og Tørfisk koncert
“Det kan ikke kun være held. Vi har d. 6. nov. holdt fest og været til koncert med Tørfisk d. 13.nov. på Park Hotel. Tak for en fantastisk modtagelse af personalet, omgivelserne og den dejlige atmosfære. Alle gav vores gæster en oplevelse af, at de var noget særligt. Der manglede ikke noget, og intet var et problem. Kære Lene, du gør noget særligt for dit personale og dine gæster.”
– Steen O, november 2021
God oplevelse
“Fint hotel, dejligt personale, smilende og venlige, utrolig imødekommende. Fint værelse med både badekar og brusekabine. Fra værelset havde vi udsigt over et grønt område. Morgenmaden var fortræffelig. Hotellet er handikapvenligt.”
– Finn S J, oktober 2021
Dejligt hotel midt på turen
“På min Jyllands-tur skulle jeg bruge et hotel, og her faldt valget på Montra Odder Parkhotel, og det dækkede fuldt ud mine behov: venligt personale, varmt bad, dejlig seng samt god morgenmad. Kan anbefales.”
– Lotte I, maj 2021