Sabro Kro går forrest som Green Key Leader
Montra Hotel Sabro Kro er belønnet med turismens internationale miljømærke Green Key – også kaldet den Grønne Nøgle – og senest som en af rejsesitet Tripadvisors GreenLeaders (GrønneForløbere) med sølv-status. Det betyder, at vi gør en ekstra indsats for at beskytte miljøet og dermed også klimaet.
Vi indfører jævnligt tiltag, der kan være med til at gøre os mere miljøvenlige. Blandt andet resulterede et besøg fra Fang Fråserne-kampagnen i, at vi sparede energi i vores køkken,
Hotellet skal bl.a. indføre miljøledelse, reducere energi- og vandforbrug, sortere affald, anvende miljøskånsomme vaske- og rengøringsmidler, fremme økologiske produkter, undgå kemiske ukrudtsprodukter og meget mere.
Så vælger du et Green Key/GreenLeaders-hotel, er du også med til at passe på miljøet. Green Key findes i 17 lande med flere på vej, og sekretariatet i Danmark ligger i HORESTA.
Læs mere på green-key.dk.
GreenLeaders-hoteller finder du over hele verden. Læs mere her.