Kok søges

Montra Odder Parkhotel

Dygtig og engageret kok søges

Montra Odder Parkhotel søger hurtigst muligt en engageret og uddannet kok med erfaring fra restaurantbranchen. Stillingen er på fuld tid med skiftende arbejdstider både i hverdage og weekender.

Som vores nye kok skal du brænde for at lave god mad, arbejde selvstændigt og kunne klare en travl hverdag med mange bolde i luften. Der er fokus på Green Key, egenkontrol og kvalitetssikring. Du får indflydelse på sammensætningen af menuerne og kommer også til at stå for bestilling af råvarer og planlægning af drift.

Vi tilbyder en alsidig arbejdsdag med konferencer, selskaber, ophold og à la carte restaurant. Du kommer til at indgå i et team, hvor der er et godt socialt sammenhold og plads til sjov og udvikling.

Dine arbejdsopgaver:

  • Udvikling og planlægning af menuer, selskabskort og mad ud af huset
  • Vareindkøb og driftsplanlægning
  • Sikre høj kvalitet, god smag og flot anretning
  • Egenkontrol

Vi tilbyder:

  • Arbejdsplads bare 25 min. fra Aarhus C
  • Stor indflydelse på hverdagen i køkkenet og tilberedning af mad
  • Løn efter kvalifikationer
  • Godt arbejdsmiljø med super kollegaskab

Er du den, vi søger?

Send din ansøgning med vedlagt CV til Hotelchef Lene Jensen på lj@ophotel.dk, eller kontakt hende på telefon 8654 4744 og hør nærmere.

Vi indkalder kandidater til samtale løbende og opfordrer derfor til at søge stillingen hurtigst muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

trustadvisor-winner

Vi er blandt gæsternes foretrukne hoteller

Montra Odder Parkhotel har fået en Travelers' Choice Award af Tripadvisor. Det betyder, at du kan tjekke ind på et af verdens 10% bedst bedømte hoteller hos os.