Tjener søges

Montra Hotel Hanstholm

FAGLÆRT TJENER SØGES

Vi søger en faglært tjener hurtigst muligt. Som tjener skal du være med til at videreformidle vores gastronomiske koncept til alle gæster samt sikre, at gæsterne får en god og nærværende oplevelse.

Er du passioneret omkring gastronomi, og har du den sjette sans for god service? Så er du måske den dygtige tjener, vi mangler. Du får en alsidig arbejdsdag med servering til både selskaber, kurser og à la carte og får rig mulighed for at udvikle dig og sætte dit eget præg på vores hoteloplevelse.

Bliv en del af et dedikeret og professionelt team, der står klar til at lære fra sig samtidig med, at der er god plads til at have det sjovt og være social.

Vi forventer, at du:

  • Er faglært eller har erfaring fra tjenerfaget
  • Er stærk i selskabsudvikling
  • Er udadvendt, imødekommende og serviceminded
  • Har et godt overblik og er ansvarsbevidst
  • Er indstillet på skiftende arbejdstider både hverdage, aftener og weekender

Vi tilbyder:

  • En spændende og livlig arbejdsplads med plads til både grin og udvikling
  • Gode kollegaer samt et godt og konstruktivt arbejdsmiljø
  • Både à la carte- og selskabsservering

Er du den, vi søger?

Er du interesseret i stillingen, så send en ansøgning med det samme til Hotelchef Tino Johannesen via mail info@hotelhanstholm.dk, eller kontakt ham på telefon +45 9796 1044 og hør nærmere.

Vi indkalder kandidater til samtale løbende og opfordrer derfor til at søge stillingen hurtigst muligt.

Montra Hotels

OPLEV VORES KONCERT- & EVENTKALENDER

Se, hvilke fantastiske musikoplevelser og berigende foredrag, du kan opleve hos os i den kommende tid! Som en del af en hotelfamilie på fire hoteller, er der rig mulighed for at få fantastiske oplevelser i det jyske.

God fornøjelse!