Velkommen til et
hotel midt i naturen
Hvem er vi på Montra Hotel Hanstholm?
Højt beliggende omgivet af frisk luft, blæst, sand og vand og et enestående og varieret naturrige uden lige, finder du Montra Hotel Hanstholm – som perlen i midten. Her er en helt særlig ro både i naturen og på hotellet.
Som gæst kan du frit benytte dig af vores indendørs, opvarmede swimmingpool og sauna. Du kan også altid nyde en skøn middag i vores restaurant, eller en drink i vores bar. Vi har også underholdning for både store og små. Tag eksempelvis et spil billard eller køb adgang til en tur rundt på vores 18-hullers minigolfbane.
Når du tjekker ind hos os, kan du gøre det med god samvittighed. For vi er Green Key-certificerede, hvilket betyder, at vi tager hensyn til miljøet i alt fra rengøring og madvalg til energiforbrug og vandforbrug. Du skal bare nyde opholdet – vi sørger for det grønne aftryk.
Vi ser frem til at byde dig velkommen på Montra Hotel Hanstholm!
Det får du hos os

Vores hotel
Velkommen til Montra Hotel Hanstholm – vi er det perfekte hotel for dig, der gerne vil ud at opleve naturen og det vilde Vesterhav.
Vi er et 4-stjernet hotel, der ligger i det nordvestjyske landskab i den skønne fiskerby Hanstholm – tæt på Klitmøller, Thisted og Nationalpark Thy. Hotellet er indrettet med faciliteter for enhver smag, om du vil tage et dyp i vores opvarmede pool og efterfølgende en tur i saunaen, eller mere er til et spil minigolf. Vi har også egen restaurant og bar, moderne møde- og konferencefaciliteter. Og med vores velindrettede værelse kan du altid få en god nattesøvn her på hotellet.
Vi har det vidunderlige Vesterhav som nærmeste nabo, kun 10 km fra Cold Hawaii og til de roligere vande, er Limfjorden samt Vandet Sø og Nors Sø lige i nærheden. Søerne er omgivet af skov og klitplantager, hvor der er mulighed for en skøn gåtur.
Vi ligger også på kanten af Nationalpark Thy, der strækker sig over 4000 ha klithedelandskab med et rigt dyreliv. Hanstholm byder også på historiske oplevelser fra 2. Verdenskrig, da området er spækket med bunkere som var en del af Nordeuropas største fæstningsanlæg.
Vores værelser

Enkeltværelse
Vores hyggelige enkeltværelser er indrettet til 1 person og har eget toilet og bad.
Det komfortable værelse er indrettet med tv, skrivebord, lænestol, garderobe, elkedel og har naturligvis gratis wi-fi.
(140×200 cm)

Standard dobbeltværelse
Vores komfortable standard dobbeltværelse er indrettet til 2 voksne med en dobbeltseng.
Værelset er desuden hyggeligt indrettet med lænestol, skrivebord med stol, eget bad og toilet, fransk altan, elkedel, tv og har naturligvis gratis wi-fi.
(180×200 cm)

Superior dobbeltværelse
Lækkert, nyrenoveret dobbeltværelse! Værelset er indrettet til 2 voksne med en dobbeltseng.
Værelset er desuden hyggeligt indrettet med sofa, sofabord, skrivebord med stol, garderobe, elkedel og tv. Værelset har eget bad og toilet, terrasse med havemøbler og gratis wi-fi.
Superior-værelser kan bestilles med connecting doors, så to værelser kan slås sammen.
(180×200 cm)

Superior familieværelse
Lækkert, nyrenoveret dobbeltværelse med mulighed for opredning! Værelset er indrettet til 2 voksne med en dobbeltseng. Det er muligt at bestille ekstra opredning til 2 børn på sovesofa.
Værelset er desuden hyggeligt indrettet med sofa, sofabord, skrivebord med stol, garderobe, elkedel og tv. Værelset har eget bad og toilet, terrasse med havemøbler og gratis wi-fi.
Superior-værelser kan bestilles med connecting doors, så to værelser kan slås sammen.
(180×200 cm)

Juniorsuite
Vores dejlige juniorsuiter er ekstra store og har eksklusivt møblement.
Værelset er indrettet med dobbeltseng, sofa, sofabord, skrivebord med stol, stor garderobe, elkedel og tv. Værelset har desuden eget badeværelse med brus og terrasse med havemøbler.
(180×200 cm)

Juniorsuite (familie)
Vores luksussuiter er indrettet og opkaldt efter Marilyn Monroe, Audrey Hepburn, Grace Kelly, Edith Piaf, Sophia Loren og Brigitte Bardot.
Luksussuiterne er ca. 38 m2 store og har alle et flot, stort badeværelse med både brus og spabad. De har en luksuriøs indretning med stor dobbeltseng, sofaarrangement, skrivebord, fladskærms-tv, garderobe, strygebræt, strygejern og har naturligvis gratis wi-fi.
(180×200 cm)
Generelt om vores værelser
På alle hotelværelser her på Montra Hotel Hanstholm har du eget bad og toilet, tv samt telefon og gratis wifi. Størstedelen af vores værelser har egen altan eller terrasse, som vender mod rolige naturomgivelser, og der er mulighed for opredning til 2 på sovesofaer. På alle vores værelser finder du naturligvis også en seng af høj kvalitet der måler 180×200 cm, på enkeltværelser måler de 140×200 cm, som sikrer dig en god nat og energi til den følgende dag.
På flere af værelserne er der mulighed for, at man kan lave sin egen kop kaffe.
Ekstra opredning
Har du brug for en ekstra opredning på dit værelse, er du altid velkommen til at kontakte os, så vi kan finde en god løsning. Det er blot vigtigt, at du informerer os på forhånd.
Morgenmad
Når du booker et hotelværelse hos os, er vores lækre morgenbuffet altid med i prisen. Morgenmadsrestauranten har åbent kl. 7-10 hver dag.
Kæledyr på hotellet
Du må altid gerne medbringe dit kæledyr hos os mod et mindre tillæg. Informer os gerne på forhånd, så vi kan sørge for, at der står et værelse klar til dig og din firbenede ven.












Vores faciliteter
Indendørs
Swimmingpool
Sauna
Fitness
Restaurant
Vinkælder & vinstue
Bar
Billard
Udendørs
18-hullers minigolfbane
Vi passer på miljøet
Vi er blevet belønnet med turismens internationale miljømærke Green Key – også kaldet den Grønne Nøgle – fordi vi har fokus på at mindske energiforbruget, mindske madspild, bruge miljøvenlige produkter og meget mere. Alt sammen for at tage hensyn til miljøet.

Vi har ‘God Adgang’
Her på Montra Hotel Hanstholm vil vi gerne sikre, at du som gæst altid har gode fysiske adgangsforhold, når du besøger os. Derfor har vi fået udarbejdet en tilgængelighedsregistrering.
Den viser, at vi tager hensyn til:
- Synshandicappede
- Hørehandicappede
- Udviklingshandicappede
- Personer med læsevanskeligheder
- Astma og allergi
- Kørestolsbrugere
- Gang-, arm- og håndhandicappede
Kontakt os endelig på +45 9796 1044, hvis du har en specifik forespørgsel ifm. fest, ophold eller lign.
Vil du gerne vide mere om, hvordan vi tager disse hensyn?
