Krydr hverdagen med lidt luksus, og forkæl jer selv med dette ophold, hvor fokus er på velvære og gastronomiske oplevelser. Med i opholdet får I en 4-stjernet indkvartering, en udsøgt 3-retters middag lavet med sæsonaktuelle råvarer og en lækker morgenbuffet.
I vil blive budt velkommen med eftermiddagskaffe og kage og blive indkvarteret i vores hyggelige, velindrettede værelser. Vi gør en dyd ud af at gøre jeres besøg så hjemligt og rart som muligt og hjælper gerne med at finde de gode udflugtsmål, hvis I mangler inspiration.
Gå f.eks. på opdagelse i den storslåede natur ved Nationalpark Thy eller langs det brusende Vesterhav. Tilbage på hotellet kan I blandt andet tage en dukkert i vores swimmingpool, få varmen i vores saunas, eller slappe af i de rolige omgivelser.
Har I lyst til en ekstra overnatning, får I en dejlig 2-rettes middag på ankomstdagen og en formidabel 3-retters middag på anden dagen. Opholdet kan både bestilles på hverdage og i weekenden. Vi glæder os til at tage imod jer.
Montra Hotel Hanstholm ligger smukt placeret ved Vesterhavet med Nationalpark Thy lige rundt om hjørnet. Vores 4-stjernede hotel er omgivet af majestætisk natur, som du kan opleve på nærmeste hold, f.eks. til fods eller på cykel.
Med kort afstand til bl.a. Cold Hawaii i Klitmøller og nationalparken på over 4000 hektar, har du her rige muligheder for dagsture i naturens tegn. Her mærker vi vindens og vandets kræfter dagligt. Det er fantastisk – det skal opleves!
Er du historisk interesseret, finder du i umiddelbar nærhed af hotellet bl.a. Bunkermuseum Hanstholm med fascinerende udstillinger og naturligvis masser af gamle bunkere langs kysten. Her er du også tæt på Danmarks største testcenter for vindmøller.
Vi har moderne og luksuriøse faciliteter, der kan dække alle de behov, du måtte have. Hvad end du kommer til Hanstholm i privat eller professionelt øjemed, finder du komfortable og velindrettede værelser, en dejlig restaurant, moderne møde- og konferencefaciliteter, swimmingpool og sauna, minigolf, en spændende eventkalender og meget mere.
Montra Hotel Hanstholm har 69 komfortable hotelværelser og 7 anneksværelser. Alle værelser har eget bad og toilet, tv og gratis wi-fi. Størstedelen af værelserne har egen altan eller terrasse, der vender mod rolige naturomgivelser. Alle værelser er desuden indrettet med kvalitetssenge. På enkeltværelserne måler sengene 140 x 200 cm, og på dobbeltværelserne måler de 180 x 200 cm. Derudover er der mulighed for at bestille ekstra opredning til 2 personer på sovesofaer.
Når du overnatter hos os, er dejlig morgenmad i vores restaurant altid med i prisen.
Montra Hotels udsteder gavekort i alle prisklasser til alle formål. Gavekortet kan købes online og indløses til et væld af oplevelser eller ophold på et af vores hoteller.
Du har mulighed for at købe et gavekort til et bestemt Montra Hotel eller et gavekort, der kan indløses på et valgfrit Montra Hotel efter modtagerens eget ønske.
Du kan printe gavekortet selv, eller vi kan sende gavekortet direkte til modtageren.
Du er altid velkommen til at kontakte os med spørgsmål omkring vores oplevelsesgavekort.