Kok søges

Montra Hotel Hanstholm

DYGTIG OG ENGAGERET KOK SØGES

Montra Hotel Hanstholm søger hurtigst muligt en engageret og uddannet kok med erfaring fra restaurantbranchen. Stillingen er på fuld tid med skiftende arbejdstider både i hverdage og weekender.

Som vores nye kok skal du brænde for at lave god mad, arbejde selvstændigt og kunne klare en travl hverdag med mange bolde i luften. Der er fokus på Green Key, egenkontrol og kvalitetssikring. Du får indflydelse på sammensætningen af menuerne og kommer også til at stå for bestilling af råvarer og planlægning af drift.

Vi tilbyder en alsidig arbejdsdag med konferencer, selskaber, ophold og à la carte restaurant. Du kommer til at indgå i et team, hvor der er et godt socialt sammenhold og plads til sjov og udvikling.

Dine arbejdsopgaver:

  • Udvikling og planlægning af menuer, selskabskort og mad ud af huset
  • Vareindkøb og driftsplanlægning
  • Sikre høj kvalitet, god smag og flot anretning
  • Egenkontrol

Vi tilbyder:

  • Stor indflydelse på hverdagen i køkkenet og tilberedning af mad
  • Løn efter kvalifikationer
  • Godt arbejdsmiljø med super kollegaskab

Er du den, vi søger?

Er du interesseret i stillingen, så send en ansøgning med det samme til Hotelchef Tino Johannesen via mail info@hotelhanstholm.dk, eller kontakt ham på telefon +45 9796 1044 og hør nærmere.

Vi indkalder kandidater til samtale løbende og opfordrer derfor til at søge stillingen hurtigst muligt.

Montra Hotels

OPLEV VORES KONCERT- & EVENTKALENDER

Se, hvilke fantastiske musikoplevelser og berigende foredrag, du kan opleve hos os i den kommende tid! Som en del af en hotelfamilie på fire hoteller, er der rig mulighed for at få fantastiske oplevelser i det jyske.

God fornøjelse!