Skøn overnatning på hotel i Hirtshals
På Montra Skaga Hotel i Hirtshals finder du en hyggelig og stemningsfyldt atmosfære, hvor der hver dag bliver kræset for vores gæster. Det gælder dem, der overnatter hos os, deltager i vores arrangementer eller vælger et besøg i vores restaurant – der er nemlig uanede muligheder, når du besøger Skaga Hotel.
Hotellet er beliggende nær havnen midt mellem Hirtshals by og den dejlige natur der omkranser byen, og breder sig til Vendsyssel og resten af Nordjylland. Derfor kan du i forbindelse med overnatningen nemt nyde roen og de landlige omgivelser kombineret med et besøg i Hirtshals by.
Hvis du er mere til afslapning på hotellet, har vi et dejligt område med indendørs pool i opvarmede lokaler, så det næsten føles som en tur til varmere himmelstrøg.
Som en dejlig bonus har du på Montra Skaga Hotel også mulighed for at afholde både store og små konferencer, familiefest, bryllup, konfirmation og mange andre arrangementer skræddersyet efter personlige ønsker. Arrangementerne på Skaga Hotel kan kombineres med overnatning, og du kan dermed sikre, at ingen skal tænke på transport hjem efter en lang fest. Hotellets professionelle personale vil sørge for, at dine gæster får et behageligt ophold i komfortable omgivelser.
Hvis du kommer med Color Line, Smyrill Line eller Fjord Line fra Norge eller Island, er vores hotel et dejligt sted at gøre stop, da det ligger tæt på færgelejet. Det er selvfølgelig også ideelt med en overnatning hos os, inden turen går ud af Danmark.
Af de mange kroer og hoteller i Nordjylland er Skaga Hotel helt sikkert et besøg værd, hvis du ønsker et lækkert hotel. Vi kan tilpasse dit ophold efter dine behov, og leder du efter overnatning i Hirtshals med hund, så er vi også et oplagt valg. Hunde er velkomne hos os mod betaling af ekstra gebyr.
Vi glæder os til at byde dig velkommen på vores hotel til nogle uforglemmelige overnatninger i Hirtshals.