Receptionist søges

Montra Skaga Hotel

Smilende receptionist med stort servicegen søges

Vi søger en imødekommende og serviceminded receptionist på fuldtid med start hurtigst muligt. Som receptionist fungerer du som hotellets knudepunkt, hvor din vigtigste opgave er at sørge for, at gæsterne får den bedste oplevelse hos os.

Er du smilende og udadvendt, og har du en sjette sans for god service? Så er det måske dig, vi står og mangler. Der er tale om en fuldtidsstilling med skiftende arbejdstider, og du vil blive en del af et dynamisk arbejdsmiljø med godt kollegaskab.

Arbejdsopgaver:

  • Ind- og udcheckning af hotellets gæster
  • Servicering af hotellets gæster samt kursus- og konferencedeltagere
  • Daglige rutiner i receptionen og kommunikation til resten af hotellet
  • Kundekontakt via telefon, mail og fysisk ved receptionsskranken

Vi forventer, at du:

  • Er imødekommende, udadvendt og smilende
  • Er serviceminded og handlekraftig
  • Er mødestabil og arbejder effektivt og selvstændigt
  • Trives i et job med mange bolde i luften
  • Erfaring fra hotelreception og Spectra er en fordel

Vi tilbyder:

  • En fuldtidsstilling med løn efter overenskomst
  • Vagtplan med skiftende arbejdstider
  • Super arbejdsmiljø med godt kollegaskab

Er du interesseret i stillingen, så send en ansøgning med det samme til Receptionschef Emile Routledge via mail emilie@skagahotel.dk, eller kontakt hende på telefon +45 9894 5500 og hør nærmere.

Vi indkalder kandidater til samtale løbende og opfordrer derfor til at søge stillingen hurtigst muligt.

Montra Hotels

OPLEV VORES KONCERT- & EVENTKALENDER

Se, hvilke fantastiske musikoplevelser og berigende foredrag, du kan opleve hos os i den kommende tid! Som en del af en hotelfamilie på fire hoteller, er der rig mulighed for at få fantastiske oplevelser i det jyske.

God fornøjelse!