Lørdag d. 12. oktober 2024
Efter et brag af en irsk aften i 2023, gentager vi succesen, og det betyder, at du i 2024 kan opleve endnu en aften med irske toner!
Vi byder på en aften fyldt med god musik, mad og, ikke mindst, bragende god stemning. Det fantastiske, irsk inspirerede band McGuinness lægger op til et brag af en fest med irsk og skotsk folkemusik.
Aftenen starter kl. 18:00, hvor du kan nyde vores irsk inspirerede buffet i selskab med de andre musikglade gæster. I løbet af aftenen kan du forsyne dig med irsk øl og andre lækkerier fra det irske køkken – du køber det i vores bar.
Lad bilen stå, og nyd friheden ved at overnatte på et af vores skønne værelser. Med i opholdet får du en stor morgenbuffet med både kolde og lune retter – den perfekte afslutning på en fantastisk aften.
Program
Montra Skaga Hotel er et 4-stjernet hotel beliggende ved Hirtshals i Nordjylland. Her bliver du mødt af en hyggelig og stemningsfuld atmosfære. Med den dejlige placering i det smukke Vendsyssel får du et hotel med fantastiske naturoplevelser lige uden for døren.
Hirtshals by er kendetegnet ved at være portal til Norden: Her lægger færgerne til, før de sejler nordpå. Havet har til alle tider spillet en vigtig rolle for byen, og gør det også for hotellet. Naturens kræfter lader sig mærke her, og vi tilbyder forskellige ophold, der er centreret omkring store naturoplevelser.
Hotellets placering tæt på færgelejet gør os til et ideelt stop på din rejse, ligegyldigt om du er på vej mod nord eller syd. Derudover ligger vi lige på grænsen mellem land og by, hvilket giver dig et godt udgangspunkt til diverse udflugtsmål i hele Vendsyssel.
Montra Skaga Hotel har faciliteter til alle behov: Velindrettede værelser, udsøgt restaurant, moderne møde- og konferencelokaliteter, flotte festlokaler, swimmingpool, fitnessrum, billard, bordtennis og bar. Det gør hotellet til en velegnet lokation til både ferier, fester og professionelle arrangementer.
Montra Skaga Hotel har 108 store og velindrettede værelser. Det er muligt at booke værelse med eller uden terrasse. Alle værelser har eget bad og toilet, tv, gratis wi-fi og kaffe-/te-faciliteter.
Du kan booke opredning til op til 2 børn på mange af vores værelser. Giv os gerne besked før din ankomst, så vi kan reservere et egnet værelse til dig. Børn under 12 år indlogeres til halv pris. Børn fra 0-6 år er dog gratis ved overnatning i forældrenes seng.
Derudover er kæledyr også velkomne på udvalgte værelser mod et mindre tillæg.
Endelig er en lækker morgenmad altid inkluderet i prisen, når du overnatter hos os.
Vi glæder os til at byde dig velkommen!
Montra Hotels udsteder gavekort i alle prisklasser til alle formål. Gavekortet kan købes online og indløses til et væld af oplevelser eller ophold på et af vores hoteller.
Du har mulighed for at købe et gavekort til et bestemt Montra Hotel eller et gavekort, der kan indløses på et valgfrit Montra Hotel efter modtagerens eget ønske.
Du kan printe gavekortet selv, eller vi kan sende gavekortet direkte til modtageren.
Du er altid velkommen til at kontakte os med spørgsmål omkring vores oplevelsesgavekort.
Se, hvilke fantastiske musikoplevelser og berigende foredrag, du kan opleve hos os i den kommende tid! Som en del af en hotelfamilie på fire hoteller, er der rig mulighed for at få fantastiske oplevelser i det jyske.
God fornøjelse!