Fejr livets fest i fantastiske omgivelser
Send uforpligtende forespørgsel
Fejr livets fest i fantastiske omgivelser
Antal gæster
10-275 gæster (78 værelser)
Se lokaleoversigt
Menu
El-opladning og gratis parkering
Vi tilbyder opladning af elbiler via E.ON
Pris
Kuvertpris fra 298,- pr. gæst*
*Prisen er pr. dags dato og ved min. 20 gæster til vores frokostbuffet. Der tages forbehold for prisændringer.
Skal vi stå for din fejring?
Uanset om du planlægger en rund fødselsdag, har et jubilæum i sigte eller en helt tredje, særlig begivenhed, har vi de perfekte rammer for en mindeværdig fest. I vores hyggelige selskabslokaler sørger vi for en udsøgt menu og service i topklasse, så du kan nyde festen sammen med dine gæster.
Få klassiske madoplevelser med kant
Vores køkken sørger for, at maden bliver en oplevelse i sig selv – uanset om du ønsker en elegant middag med flere serveringer, en uformel frokostbuffet eller en brunch med favoritter til alle aldre. Vi har fokus på gode råvarer, smag og balance, og så tilpasser vi gerne menuen, hvis du har særlige ønsker.
Find inspiration til menuen i vores selskabskort.
Nyd festen i hyggelige omgivelser
Vi har flere lokaler, der kan tilpasses både små og store fester. Hvert rum har sin egen stemning – fra intime sale til store selskabslokaler med plads til dans og musik. Vores havesale har eksempelvis direkte adgang til vores grønne park, hvor gæsterne kan trække frisk luft eller nyde et glas i det fri mellem retterne og de festlige indslag.














Vi sørger for:
Dekorationer og blomster på bordene
De små detaljer gør den store forskel. Vi hjælper gerne med at skabe et udtryk, der passer til anledningen – om du ønsker et klassisk, farverigt eller mere enkelt udtryk i lokalet. Det er naturligvis inkluderet, når du holder fest hos os.
Borddækning og -opstilling
Hver fest har sin egen rytme og stil. Nogle foretrækker lange borde til fællesskab og samtaler, andre runde borde til en mere afslappet stemning – måske der skal være plads til et dansegulv? Vi rådgiver og tilpasser opstillingen og borddækningen, så du får de bedste rammer for netop din fest.
Lokaler
Vi har mange forskellige festlokaler, der passer til både små og store fejringer. Lad os give dig en rundvisning – også selvom du ikke har besluttet dig for at holde festen hos os endnu.
Vores faciliteter
Når du holder fest hos os, er du og dine gæster mere end velkommen til at bruge vores faciliteter.
Hyggelig park
Terrasse
Pergola
Billard
Restaurant
Bar & lounge
Værelser – kan bookes ifm. fest
Vinkælder – kan bookes ifm. fest
Hvis du drømmer om at holde festen i vores stemningsfyldte vinkælder, så kontakt os endelig og få en rundvisning.
Ekstra glimmer
Vi samarbejder med dygtige leverandører, der kan hjælpe med alt fra blomster og borddekorationer til stemning og små ekstra oplevelser, hvis du ønsker at give dagen et mere personligt præg.
Vi hjælper gerne med:
- Invitationer
- Blomsterdekoratør
- Fotograf
- Musik – f.eks. live-musik og/eller DJ
- Underholdning – alt fra fyrværkeri til festlige indslag
Vi finder sammen ud af, hvordan vi bedst kan hjælpe dig, så du kan sænke skuldrene og nyde festen – både før, under og efter.
Alle spørger altid om
Hvad er inkluderet, når jeg holder fest hos jer?
Når du holder fest hos os, er det altid inklusive: Rundvisning inden festen (hvis du ønsker det), lokale, borddækning inkl. blomster på bordene, servietter, parkering og tjenere i det aftalte tidsrum. Under hele forløbet har du en fast kontaktperson, der har styr på alt det praktiske. Og alt efter hvilken menu, du vælger, får du selvfølgelig også den aftalte forplejning.
Hvordan foregår forløbet, hvis jeg holder fest hos jer?
Du får en fast kontaktperson, der hjælper med at planlægge dagen for festen. Vi tager et indledende møde, hvor vi sammen afklarer diverse deadlines for detaljer som menuvalg, bordplan, antal gæster m.m. Herefter aftaler vi også eventuelle kommende smagninger og møder fremadrettet.
Tilbyder I festpakker med mad, vin og drinks?
Ja, vi har forskellige selskabspakker, hvor du kan vælge forskellige menuer, drikkevarer og natmad. Vi laver også gerne tilrettelser, der passer til dine ønsker.
Er der adgang til park, terrasse eller barområde på hotellet?
Ja, vi har en hyggelig park, som bl.a. ligger i forlængelse af vores selskabslokaler ‘Havesalene’. Derudover har vi også en vinkælder og bar-/lounge-områder, som kan bruges efter aftale med os.
Kan jeg få musik eller DJ gennem jer?
Vi har flere gode samarbejdspartnere, der kan stå for alt lige fra live-musik til en DJ. Din kontaktperson kan fortælle dig meget mere.
Kan velkomstdrinken serveres udenfor?
Ja, når vejret tillader det, er vores terrasse eller park oplagt til velkomst og billeder.
Kan vi vise billeder, video eller slideshow i lokalet?
Ja, vi stiller gerne diverse udstyr til rådighed, bare vi ved det på forhånd, så vi kan sikre, at du har det, du skal bruge.
Er der mulighed for reception i stedet for middag?
Ja, vi arrangerer gerne receptioner med snacks, bobler og lette anretninger. Tag fat i os, så finder vi en god løsning.
Hvor kan mine gæster parkere?
Vi har mange, gratis parkeringspladser inklusive handicapparkeringspladser lige foran hotellet, hvor I må parkere.
Er der plads til, at børnene kan lege inde og ude?
Ja, vi har masser af plads både inde og ude, hvor børnene kan boltre sig. Udendørs har vi vores park, hvor der er plads til leg og aktiviteter. Indendørs er der også plads til at hygge – evt. med et spil billard.
Hvordan håndterer I allergier og særlige kostbehov?
Vi imødekommer gerne særlige behov og eventuelle allergier, du skal blot oplyse det på forhånd, så køkkenet er forberedt.
Kan I hjælpe med bordplan og opdækning?
Ja, din kontaktperson er netop til for at rådgive dig om bordopstilling, farver og pynt, så stemningen bliver som du ønsker.
Er der særpriser for børn?
Ja, vi giver rabat på kuvertprisen til børn under 12 år. Rabatten afhænger af, hvilken menu du vælger. Din kontaktperson hos os kan informere dig yderligere.
Er der overnatningsrabat til vores gæster?
Ja, dine gæster får overnatning inkl. morgenmad til kun 895,- for to personer i et dobbeltværelse. Vi har hele 78 dejlige værelser, hvor vi kan indlogere dine gæster – og så kan du stå op dagen derpå og nyde morgenmad sammen med dem.
Hvordan er reglerne for afbestilling?
Afbestilling følger vores generelle betingelser. Spørg din kontaktperson for mere information.
Er der handicapvenlig adgang til hotellet og festlokalet?
Ja, vi opfylder mærkeordningen ‘God Adgang’, som betyder, at alle har nem adgang til hotellet. Der er både ramper ved indgangen, nem adgang til flere af festlokalerne, restauranten og værelserne. Vi har desuden handicaptoiletter rundt på hotellet. Du får selvfølgelig et festlokale, der opfylder dine og dine gæsters behov på bedste vis.
Hvad er jeres regler for rygning?
Hotellet er naturligvis røgfrit inde, men udenfor har vi indrettet særlige områder beregnet til rygere.
Gratis overnatning til værtsparret og rabat til gæsterne
Holder du en fest for flere end 25 personer, giver vi dig gratis overnatning inkl. morgenmad i forbindelse med festen. Uanset størrelsen på din fest får dine gæster altid en god pris på overnatning inkl. morgenmad – kun 895,- for to personer i et dobbeltværelse.
Kan vi byde på en rundvisning og en kop kaffe?
Hvis du vil ud og se vores lokaler, kan du helt uforpligtende booke en rundvisning. Så viser vi dig rundt i vores selskabslokaler og på hotellet, så du kan få en fornemmelse for rammerne for din næste fest.
Kontakt os for at høre mere på +45 8654 4744 eller [email protected].