Venindeweekend

Montra Skaga Hotel

4-stjernet forkælelse med veninderne

Book en uforglemmelig weekend med veninderne på Montra Skaga Hotel ved Vesterhavet, og slip væk fra hverdagen. Fokus er fuldt ud på dig og dine veninder, så I blot skal nyde weekenden og hinandens selskab. Vi forkæler jer med overnatning i skønne værelser, udsøgte smagsoplevelser i vores Panorama restaurant og 3 dage fyldt med sociale og sjove arrangementer som gin smagning, stand up paddle og yoga, samt hygge i vores lounge og bar område.

Vi har sammensat et skønt program som alle kan være med til ♡

 

Tilbuddet gælder d. 25. – 27. september

Pris pr. person i delt dobbeltværelse – ankomst fredag fra kl. 14.00.
Kr. 2.400,-
Enkeltværelsestillæg kr. 450,-

Pris pr. person i delt dobbeltværelse – ankomst lørdag kl. 12.00.
Kr. 1.450,-
Enkeltværelsestillæg kr. 225,-

OBS! Begrænset antal pladser, så tilmelding efter først til mølle princippet. 

Bestilling på hotelchef@skagahotel.dk eller på telefon: 9894 5500

FRI AFBESTILLING – Du kan frit afbestille dit ophold helt op til dagen før kl. 18.00.

Fredag

Ankomst fra kl. 14.00

Get-together og gin smagning

Kl. 16.30: Vi mødes i foyeren, hvor vi samlet går ned til byen – ca. ½ times gåtur. Gin smagning på Lund Interior med Jimmi som guide.

Vi kommer til at smage 3 gin cocktails, hvor vi er ”hands on” vejledt af Jimmi.
Denne dag vil der være mulighed for, at handle i butikken med 15% rabat.

Tilbage til hotellet

Vi går samlet tilbage til hotellet.

2-retters menu i Panorama restauranten

Ca. 19.30 byder vi på en udsøgt 2-retters menu i vores Panorama restaurant med udsigt over havnen. I sidder ved et fællesbord og efter middagen vil baren være åben.

Lørdag

Morgen-yoga og dukkert i Vesterhavet

Lørdag starter frisk ud med morgen-yoga og super sød instruktør på stranden. Yogamåtter udleveres. Afhængig af vind og vejr vil der være mulighed for at tage en forfriskende morgendukkert i Vesterhavet. Husk badetøj og badehåndklæde.

Fornyet energi

Vi nyder en lækker brunch på hotellet.

Stand up paddle med instruktør

Kl. 14.00 skal vi ud på havet til en sjov og udfordrende eftermiddag med stand up paddle og kyndig underviser. Det tager et par timer og alle kan være med, både øvede og nybegyndere. Der bliver udleveret våddragter og programmet laves efter vejret.

Eftermiddagshygge

Vi holder eftermiddagshygge med hjemmebagte boller.

3 retters menu i Panorama restauranten

Ca. 19.30 byder vi velkommen i Panorama restauranten, hvor vi serverer en skøn 3-retters menu. I sidder igen ved et fællesbord og efter middagen vil baren være åben.

Søndag

Morgen-yoga og dukkert i Vesterhavet

Søndag begynder dagen ligeledes på bedste vis. Morgen-yoga med instruktør på stranden og en frisk dukkert i Vesterhavet.

Energi til dagen

Vi nyder en lækker brunch på hotellet.

Stand up paddle og yoga på stand up boardet

Kl. 10.00 skal vi igen ud på vandet og stand up paddle, hvor instruktøren vil undervise jer, og måske bliver vi udfordret med yoga på boardet. Alle være med, og når vi kommer hjem, kan I kalde jer “stand up paddle board surfer”. Det tager et par timer og programmet laves efter vejret.

Sandwich på stranden og veninde-selfie

Den skønne veninde weekend afsluttes med hygge og sandwich i strandkanten. Lyset ved Vesterhavet er fantastisk, så hvad er mere oplagt, end at sige på gensyn med en veninde-selfie, med havet som ramme om en mindeværdig veninde weekend.