Tjener søges til fuldtidsstilling

Montra Hotel Sabro Kro

Får du ofte ros for at være den gode vært?

Og trives du med at holde overblikket og bibeholde den gode service, når det går stærkt?

Så lyder du som den tjener, vi søger, med opstart 1. juli eller 1. august 2025. Stillingen er på fuld tid.

Måske du kan nikke genkendende til:

  1. Du er vant til at afvikle små og store fester lige såvel som møder og konferencer.
  2. Du får ofte god respons fra gæsterne for den gode service, du giver.
  3. Du er god til at samarbejde på tværs af afdelinger og samtidig holde fanen højt i dit eget team.

Så lyder du som et godt match til stillingen.

Om du er faglært tjener eller ej, har ingen betydning. Det vigtigste for os er, at du formår at vise dine gode værts- og samarbejdsevner.

Du vil komme til at arbejde i hverdage og weekender, i dags- og aftentimer sammen med gode kolleger.

Vi forventer, at du:

  • Trives i rollen som den imødekommende vært, der sørger for at hjælpe alle gæster
  • Har erfaring med planlægning og afvikling af selskaber og konferencer
  • Er en holdspiller, der bidrager til et godt samarbejde med dine kolleger
  • Bevarer overblikket – også når der er travlt – og tager ansvar for dine opgaver
  • Har erfaring fra branchen – måske du har en tjeneruddannelse bag dig?

Vi tilbyder:

  • Et godt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden på tværs af afdelinger
  • Mulighed for at udvikle dine kompetencer
  • Arbejdsplads bare 20 min. fra Aarhus
  • Vi har overenskomst med Horesta og 3F
  • Løn efter kvalifikationer

Og så bliver du en del af et dedikeret hold medarbejdere på Årets Hotel 2025.

Er du den, vi søger?

Send din ansøgning og CV til vores hotelchef, René Birk Salomonsson, på rene@montrahotel.dk, eller kontakt ham på telefon +45 9272 7974 og hør nærmere.

Vi indkalder løbende mulige kandidater til samtale, men venter også gerne på den rette kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Montra Hotels

OPLEV VORES KONCERT- & EVENTKALENDER

Se, hvilke fantastiske musikoplevelser og berigende foredrag, du kan opleve hos os i den kommende tid! Som en del af en hotelfamilie på fire hoteller, er der rig mulighed for at få fantastiske oplevelser i det jyske.

God fornøjelse!

Årets Hotel 2025

Vi er Årets Hotel 2025

Det kan vi takke vores mange glade gæster for. De mener nemlig, at vi er Årets Hotel blandt de mange Signature hoteller hos Small Danish Hotels.