Surferparadiset Cold Hawaii strækker sig fra Agger i syd til Hanstholm i nord. Den 60-70 km lange kystlinje er et sandt mekka for surf, SUP og andre vandaktiviteter med hele 31 registrerede surfspots.
De gode bølgeforhold minder om Hawaii – bare koldere – og tiltrækker hvert år surfere fra både Danmark og udlandet. De kommer for at opleve bølgerne, vinden og den unikke natur, som området er kendt for.
Klitmøller er centrum for Cold Hawaii, men der findes også flere gode spots tæt på Hanstholm.
Surfspottet Fisken er det mest alsidige og egner sig til både begyndere og øvede. Det er samtidig et af de spots med flest gode surfdage.
Middles, Fakir, Hamborg og Bøgsted Rende henvender sig til de mere erfarne surfere, mens Fishermans Corner kun anbefales til eksperter på grund af lavvandede sten og krævende forhold.
Vil du dykke endnu mere ned i mulighederne, kan du finde en komplet guide til surfspots omkring Hanstholm.
- VisitNordvestkysten
- VisitNordvestkysten
Oplev den rå natur
Cold Hawaii er meget mere end surfing, og du behøver ikke selv stå på et surfbræt for at få en stor oplevelse.
Tag en tur til stranden og mærk naturens kræfter helt tæt på. Den friske havluft, lyden af bølgerne og det åbne landskab skaber en helt særlig stemning og en følelse af frihed, som er svær at finde andre steder.
Bo tæt på bølgerne
Book dit ophold hos os og oplev Cold Hawaii og Vesterhavet på nærmeste hold.