Spis med miljøet for øje på alle vores fire Green Key hoteller

Har du brug for et mødested til en møde-, kursus- eller konferencedag, hvor der skal være styr på forplejningen? Og har din samarbejdspartner eller forretningsforbindelse ligesom mange andre i dag en grøn profil? Så er det oplagt at vælge at afholde mødet på et Green Key hotel, som skal overholde en række bæredygtige krav for at leve op til sit ecolabel.

Alle vores fire hoteller i Montra Hotels kæden er Green Key certificerede og gør derfor en ekstra indsats for at beskytte miljøet på flere områder. Når det kommer til håndtering af fødevarer, arbejder vi især med tre fokusområder: at skifte mod økologiske fødevarer, at sætte ind mod madspild, og at samarbejde med leverandører, der tager ansvar for miljøet.

1. Samarbejde med ansvarlige leverandører

For os er det vigtigt, at det, der ender på tallerkenen, kommer fra dyr og planter, som er produceret under ordentlige forhold. Derfor samarbejder vi f.eks. med leverandører som Bertels Gris og Engesvang. Bertels Gris producerer dansk, økologisk kød fra grise, der har haft et godt liv og fået lov til at gå frit. Engesvang dyrker friske, økologiske grøntsager, bladgrønt og urter rig på smag og næring.

For nyligt var vi på inspirationstur hos begge leverandører. Vi sætter nemlig en ære i at kende vores samarbejdspartnere og fortsætte med at udvikle vores restauranter i en miljøvenlig retning. Tips, tricks og erfaringer blev delt for, hvordan vores køkkener kan give naturen en hjælpende hånd, og vi glæder os til at tilbyde de smagfulde oplevelser på restauranterne.

Læs mere om Bertels Gris eller Engesvang.

2. Skift mod økologiske fødevarer

Som led i vores Green Key certificering har vi forpligtiget os til at tilberede en række økologiske måltider. Det betyder, at meget af vores mad er produceret uden brug af sprøjtemidler og med et minimum af tilsætningsstoffer, hvilket både gavner din sundhed, biodiversiteten og miljøet.

Vi forsøger hele tiden at øge andelen af vores økologiske fødevarer og bruger altid friske råvarer aktuelle efter sæsonen. På den måde kan du være sikker på, at du får en unik smag i hver en bid – og du kan spise med god samvittighed vel vidende, at dyrevelfærd og bæredygtig kvalitet er i højsædet.

3. Minimering af madspild

På vores hoteller har vi en fælles politik om at sætte ind mod at minimere madspild mest muligt. Inden for de sidste par år har vi tilbudt flere og flere tallerkenserveringer fra menukort i rette portionsstørrelser og gået mere og mere væk fra buffetanretninger. Udover at minimere madspild er det ofte også mere delikat.

Når du spiser hos en af vores fire restauranter, opfordrer vi samtidig dig til at være med til at gøre dit for at bekæmpe madspild. Det kan du blandt andet gøre ved kun at bestille og tage det mad, som du kan spise fra menukortet, så vi undgår at smide overskudsmad ud.

Læs mere om Montra Hotels Green Key certificering.

Læs mere om vores fire restauranter.